JETTE   PETAUKE  
HOME
-
Lusaka

Zambias dyreliv
Zambia's Wildlife

  Ferie i Zambia 2005
Holiday in Zambia 2005

 

 

ZAMBIAS POLITISKE SYSTEM (2004) & HISTORIE

ZAMBIA'S POLITICAL SYSTEM (2004) & HER HISTORY

 

En vælger afgiver sin stemme ved et suppleringsvalg - i baggrunden valgobservatører fra de politiske partier -

A voter casting her vote at a by-election - in the background polling agents from the political parties,

Præsidenten vælges ved direkte valg hvert 5. år og kan kun sidde i to perioder. Præsidenten har mange magtbeføjelser - for mange, synes kritikerne.

Nationalforsamlingen har 158 medlemmer:150, der vælges direkte af befolkningen også hvert femte år, og 8, som præsidenten udpeger. Præsidenten sidder ikke i Nationalforsamlingen, men udpeger sine ministre blandt medlemmerne.

Valgsystemet er formet efter den britiske skabelon med en valgkreds for hvert parlamentsmedlem, så den kandidat, der får flest stemmer, vinder pladsen, og resten af stemmerne går tabt. Der findes ikke tillægsmandater som i Danmark, så små partier har trange kår, men der er mange af dem alligevel

Suppleringsvalg skal afholdes, når en plads i parlamentet bliver ledig, for der er ingen suppleanter. Det gælder f.eks., hvis et medlem skifter parti. Suppleringsvalg er dyre, og der er mange af dem - ikke mindst på grund af præsident Mwanawasas udnævnelser af oppositionspolitikere til ministerposter.

På lokalt niveau vælges der Councils i alle distrikter hvert 3. år. (svarer nogenlunde til kommuner). Se District Council. På provinsniveau er de eneste folkevalgte provinsministrene.

The President is elected through direct elections every five years and can only sit for two terms. Much power is vested in the president - too much, the critics think.

The National Assembly has 158 members - 150 elected by the people every five years and eight appointed by the President, who is not a member of the National Assembly but appoints his ministers among its members

The Electoral System is moulded on the British system with single-member constituencies, i.e. only one member is elected in each constituency according to the principle: 'The winner takes all' so small parties do not stand much chance. Nevertheless there are many political parties.

By-elections must be held whenever a seat falls vacant since there is no substitute candidate. A by-election is also required when an MP is no longer a member of the party for which he was elected. By-elections are expensive and numerous - not least due to President Mwanawasa's appointments of opposition MPs as ministers.

At local level Councils are elected in all districts every three years. See District Council. At provincial level the only elected officers are the ministers of the provinces and their deputies.

På valgstederne - At the polling stations

En vælger viser sit valgkort og dokumenterer sin identitet ved et suppleringsvalg i Msanzala-valgkredsen i Petauke District

A voter showing his voter's card and proving his identity at a by-election in Mzansala constituency in Petauke District

Vælgere, der venter på, at deres valgsted skal åbne kl. 6. Kvindernes kø er til højre, og mændenes til venstre.

Waiting for the polling station to open at 6:00 - women queuing to the right and men to the left.

En vælger får højre tommelfinger dyppet i mærkeblæk.
A voter having her right thumb dipped in indelible ink.

I Zambia har kun kandidaterne fra præsident Mwanawasas parti MMD råd til storstilede valg-kampagner, og de vinder som regel også på grund af den overvældende opbakning fra regeringens side. Og oppositionen påstår, at der også tages ulovlige metoder i brug.
Valgplakater er der ikke råd til, så man bruger det, der er til rådighed - her et gammelt baobab-træ, der propagan-derer for UNIP, den tidligere landsfader Kenneth Kaundas parti. Kaunda blev tvunget ud af aktiv politik for længe siden, men bruger nu sine kræfter i en landsdækkende kampagne imod Aids, der er en alvorlig trussel imod udvikling i Zambia.

In Zambia only candidates from MMD, President Mwanawasa's party, can afford grand-scale election campaigns and they tend to win the many by-elections because of the overwhelming government back-up. According to the Opposition illegal methods are also employed.
There is no money for election posters so what is available is exploited - in this case an old baobab tree that propagates the candidacy of UNIP, the party of Kenneth Kaunda, who used to be the nation's father. He was forced out of politics long ago, but is now committed to a nationwide struggle against HIV/Aids, which is a major threat to development in Zambia
.

Tredeling af statsmagten:

For at sikre demokratiet gennem en magtbalance er statsmagten opdelt i tre ligesom i det danske system:

- den lovgivende magt (nationalforsamlingen)

- den udøvende magt (præsidenten og hans ministre, dvs. regeringen))

- den lovgivende magt (domstolene)

Pressefrihed

Mens jeg var i Zambia, blev denne magtdeling sat på prøve, da den politiske satiriker Roy Clarke, der er britisk statsborger og zambiansk gift med zambianske børn og børnebørn, skrev sin personlige version af "Animal Farm" i den uafhængige avis The Post. Det foranledigede Indenrigs-ministeren til at udstede en udvisningsordre med 24 timers varsel. Imidlertid underkendte de zambianske domstole denne og beviste dermed, at tredelingen af statsmagten rent faktisk virker i Zambia! Ifølge BBC bliver journalister dog intimideret.

Læs Roy Clarke's Mfuwe på engelsk, men med danske kommentarer!

The Separation of Powers:

To ensure democracy through checks and balances, there is a separation of powers just like in my own country:

- the Legislative (the National Assembly)

- the Executive (the president and his ministers, i.e. the government)

- the Judicative (the courts)

Freedom of the Press

While I was in Zambia, this balance of power was put to a test when Roy Clarke, a political satirist and British citizen with a Zambian wife and Zambian children and grandchildren, wrote his personal version of "Animal Farm" in The Post, the independent newspaper. This prompted the Minister of Home Affairs to issue a 24-hour deportation order. However, the Zambian courts annulled this decree, thus proving that the separation of powers does work in Zambia! According to the BBC, however, journalists are intimidated

Read Roy Clarke's Mfuwe and comments to the same!

 
Link to BBC Country Profile: Zambia
Kort (subjektiv!) historisk baggrund: Brief (Subjective!) Historical Outline:

 

Zambia - den tidligere britiske koloni Nordrhodesia, en koloni med raceadskillelse, hvor privilegierne var forbeholdt det lille mindretal af hvide - måtte kæmpe for at opnå uafhængighed, hvilket lykkedes i 1964.

Den første præsident var en af frihedskæmperne Kenneth Kaunda, der var præsident i 27 år og efterhånden ændrede Zambia til en slags socialistisk stat og til sidst med hans parti UNIP som eneste lovlige parti

Ved uafhængigheden var Zambia et rigt land med enorme indtægter fra sine kobberminer, selv om ressourcerne var blevet drænet pga. den 10 år lange føderation med Sydrhodesia og Nyasaland (nu: Malawi), hvor Nordrhodesia var blevet brugt som malkeko for Sydrhodesia. I det første tiår efter uafhængigheden blev der opnået store forbedringer i sorte zambianeres levevilkår.

Men da oliepriserne skød i vejret, og kobberpriserne raslede ned i 70'erne, gik det stærkt ned ad bakke med landets økonomi. En række andre faktorer, bl.a. "hvide elefanter" og eksempler på dårlig ledelse, bidrog også til den økonomiske nedgang.

Den internationale blokade mod (Syd-)Rhodesia, der i 1965 havde revet sig løs fra Storbritannien og dannet en uafhængig stat, hvor det hvide mindretal havde al magten, havde også medført en stor belastning af Zambias økonomi. Faktisk gik blokaden mest ud over Zambia, hvis infrastruktur var forbundet med Rhodesia og Sydafrika.

Præsident Kaunda støttede frihedskampen i det sydlige Afrika aktivt. Han er blevet kritiseret for meget, men han tilskrives en stor del af æren for, at der aldrig opstod stridigheder imellem Zambias 73 forskellige stammer som i mange andre afrikanske lande. Hans motto var "One Zambia, One Nation" (Ét Zambia - én nation).

Ved valget i 1991, hvor Kaunda havde måttet indføre flerpartisystemet igen, blev han og hans parti UNIP banket ud af banen. Zambianerne stemte for forandring, og den nye præsident blev fagforeningsmanden Frederick Chiluba, hvis parti MMD fik et overvældende flertal i Nationalforsamlingen.

Og forandring fik zambianerne, ikke mindste pga. pres fra Verdensbanken og IMF, der forlangte, at økonomien blev liberaliseret, og der blev indført brugerbetaling bl.a. i skoler og i sundhedssystemet - med en befolkning, der blev stadig fattigere.

Chiluba blev en kæmpeskuffelse. Hvis man spændte livremmen helt ind nu, ville man vinde i det lange løb, lovede han. I 1996 anslog WHO, at 80% af zambianerne levede under fattigdomsgrænsen, 25-30% mere end, da Chiluba overtog magten. Antallet faldt ikke, men analfabetismen voksede, og Zambia er i dag et af verdens fattigste lande.

Da Chilubas forsøg på at ændre forfatningen, så han kunne stille op til præsidentvalget for tredje gang, slog fejl, måtte han i 2001 overlade sit kandidatur til Levi Mwanawasa, der blev præsident med kun 29% af stemmerne. Noget af det første, Mwanawasa gjorde, var at anklage Chiluba og adskillige andre for korruption og misbrug af offentlige midler.

Mwanawasas parti MMD fik ikke flertal i Nationalforsamlingen, men det skaffede han sig lidt efter lidt ved at "købe" oppositionspolitikere med ministerposter mm. (Zambia har 60 ministre og viceministre!)

I juni 2005 fik Zambia gældseftergivelse, så udenlandsgælden blev reduceret fra ca.$ 7,2 mia. til $502 mio.

2006 blev præsident Mwanawasa genvalgt med 43% af stemmerne.

Den 19. august 2008 døde han af slagtilfælde, han fik halvanden måned før under Den Afrikanske Unions topmøde, hvor præsident var det sydlige Afrikas største kritiker af Zimbabwes præsident Mugabe og dennes valgsvindel..

I november blev Rupiah valgt til at efterfølge præsident Mwanawasa i de tre år, der resterede af dennes præsidentperiode.

 

 

Zambia - formerly the British colony of Northern Rhodesia, a racially segregated colony where the small minority of whites held the privileges - had to struggle to attain independence, which happened in 1964.

Her first president was one of the freedom fighters, Kenneth Kaunda, who held office for 27 years and gradually changed Zambia into some sort of Socialist state and finally with his party UNIP as the only lawful party..

At the time of independence Zambia was a wealthy nation with huge incomes from her copper mines although the ten years' federation with Southern Rhodesia and Nyasaland (now: Malawi) had been a serious drain on her resources because she had been milked by Southern Rhodesia. Great improvements in the living conditions of black Zambians were achieved during the first ten years after Independence.

But when oil prices skyrocketed in the 1970s and copper prices dropped dramatically, the economy started going downhill. A number of other factors, e.g. white elephants and instances of mismanagement, contributed to the economic decline.

The international embargo on (Southern) Rhodesia, which had broken away from Britain in 1965 and formed an independent racially segragated state, had also put a heavy strain on Zambia's economy. Zambia, whose infrastructure was linked with that of Rhodesia and South Africa, had actually suffered more.

President Kaunda actively supported the freedom struggles in Southern Africa. He has been criticised for much, but the fact that there were no tensions between Zambia's 73 tribes resulting in violence as was the case in many other African countries is greatly attributed to him. His motto was "One Zambia, One Nation".

Having been forced to reintroduce multi-partyism, Kaunda and his party UNIP were completely floored at the landslide election in 1991. The Zambians voted for change and the presidential election was won by the trade unionist Frederick Chiluba, whose party MMD won the vast majority of seats in the National Assembly.

And change was what the Zambians got, not least due to pressure from the World Bank and the IMF, which insisted on liberalisation of the economy and introduction of user fees in e.g. education and health - with a population living in increasing poverty.

Chiluba became a huge disappointment. "Long-term gain for short-term pain" he promised. By 1996 the WHO estimated that 80% of the Zambian population lived below the poverty line, 25-30% more than when President Chiluba took office. The number has not decreased, but illiteracy has increased and today Zambia is one of the World's poorest nations.

Having failed to amend the constitution so that he could run for president for the third time, President Chiluba had to hand over his candidacy in 2001 to Levi Mwanawasa, who became president through only 29% of the vote. One of Mwanawasa's first accomplishments was to accuse Chiluba and a number of others of corruption and abuse of public funds.

MMD did not acquire a majority in the National Assembly, but little by little Mwanawasa acquired the majority by "buying" members of the opposition with ministerial posts etc. (Zambia has 66 ministers and deputy ministers!).

In June 2005 Zambia was granted debt relief and her foreign debt was reduced from approx $7.2 billion to $502 million.

In 2006 President Mwanawasa was reelected with 43% of the vote.

On 19th August 2008 President Mwanawasa died after suffering a stroke 1½ months before during the summit of the African Union where he was the strongest critic in Southern Africa of Zimbabwe's President Mugabe's election fraud..

In November 2008 Rupiah Banda was elected to succeed President Mwanawasa for the three years remaining of the latter's term of office.

JETTE   PETAUKE  
HOME
FORRIGE/PREVIOUS-   __NÆSTE/NEXT