Zambierne er vilde med fodbold - og i dag var der landskamp mellem Zambia og Sudan her i Lusaka, hvor Zambia skulle have mindst uafgjort for at kvalificere sig til African Cup. Vi var fire udviklingsarbejdere, der tog til landskamp, og det blev altså en oplevelse, jeg sent skal glemme.

Der var en fantastisk stemning, og udenfor mødte vi nogle glade ungersvende, der var malet med de zambiske nationalfarver, og som gerne ville foreviges. (Øverste billede). Stadion var pakket med mennesker, så vi var nødt til at sidde nederst i nærheden af det sudanske mål. Det viste sig at være en rigtig god ide i første halvleg, for det var her, spillet foregik - bortset fra at sudanerne scorede kort efter kampens start. :o(

Men så var det også slut med at være en god ide. Da halvlegen kom, smed folk nemlig plastikflasker med frisk urin ned på banen, og det var åbenbart mest omkring, hvor vi sad, så vi trak helt om bag målet. :o(

Det blev begrænset, hvad der kom til at ske i den ende af banen, for det var stadig zambierne, der sad på spillet. Og omsider kom så udligningsmålet oppe i den anden ende, og folk gik helt amok. Jubelen ville ingen ende tage, men jeg skulle komme til at sande, at det nok ville have en bedre ide, hvis vi havde købt billet til den overdækkede tribune sammen med VIP’erne i stedet for absolut at skulle sidde blandt folket.

Jeg fotograferede på livet løs, mens folk jublede over målet Men hvad hverken Peder eller jeg bemærkede, var den hvide plet (øverst i højre side af sidste billede), der havde kurs lige imod os. I næste sekund væltede en kaskade af frisk urin ned over os.

Peder slap nådigt, for han havde anorak på, og da hans begyndende måne og superkorte frisure ikke bryder sig om solen, havde han trukket hætten op over hovedet. Han fik derfor mest ned ad bukserne, mens jeg simpelthen blev drivende våd ned ad venstre side startende med håret.

Straks blev vi omringet af unge mænd, som desperat forsøgte at tørre os med deres fodboldhalstørklæder og andet forhåndenværende. Og Thomas og Line, der sad bagved og slap helt fri, knækkede fuldstændig sammen af grin. Meget usolidarisk, synes jeg!

Umiddelbart havde jeg nemlig en anelse svært ved at finde en grimasse, der kunne passe, drivende våd som jeg var. Men da jeg anstrengte mig, kunne jeg nu godt få øje på det komiske i det. Ligefrem latterkrampe blev det dog ikke til.

Jeg måtte også snart sande, at et af mine favoritudtryk ”Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen - først varmer det, men så bliver det forbandet koldt” har bund i virkeligheden. Heldigvis var der ikke meget tilbage af kampen (Mænd forlader IKKE en kamp, før den er slut!), så en halv time efter stod Peder og jeg under hver sin bruser. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så lykkelig over at få et bad.

Men næste gang jeg skal se fodbold, bliver det altså på tekst-TV! :o(

Young Zambian football supporters look very much like Danish football supporters - only the colours are different.